Lav dit eget kvashegn

Hvorfor lave et kvashegn?

En grenbunke er næsten et ”must” i den miljøvenlige have. Deri kan masser af

insekter og dyr gemme sig og overvintre. Insekter og dyr som kvitterer for husly ved at æde bl.a. bladlus og snegle. Bunken skal have en vis størrelse for at fungere optimalt, mindst 2x2 m i bredden og 1 m i højden.

Overvejelser inden du går i gang

Hvor skal hegnet være, og hvordan skal det se ud? Hvor højt? Skal det variere i højden? Skal det være lige eller sno sig? Skal det dækkes helt af slyngplanter? Eller skal der kun være få planter, eller måske slet ikke nogle planter op af det? Dette er et spørgsmål om, hvor hegnet bruges. Er det i skel ud til en skov, som rumdeler i haven eller ved terrassen?

Et hegn der snor sig, skal sno sig, så man ikke er i tvivl om, at det er det, det skal. Ellers kan det let ligne et det skulle være lige, og så blevet skævt. Et snoet hegn skal også have en vis længde, for at det virker snoet. Det fylder også i alt mere i bredden end et lige hegn, på grund af snoningerne. Konklusionen er, at det snoede hegn egner sig bedst under større forhold.

Er hegnet noget der laves nu, og som derefter skal have lov til lige så stille at formulde, kan det godt dækkes helt med planter. Men skal hegnet også være der i samme højde og drøjde om 15 år, skal man jævnligt fylde nyt kvas på, og så kan planterne være til besvær, fordi de er i vejen. Hvis hegnet placeres i bakket

terræn, ser det pænest ud, hvis det følger terrænet.

Hegnet i Økologiens Have er varieret i højden. Det er ca. 130 cm højt i gennemsnit. Bredden varierer også, og 70-90 cm er en passende bredde. Der skal bruges rigtigt mange grene til at fylde hegnet med.

Hvordan?

Når man har besluttet, hvor hegnet skal stå, fjernes muldlaget, plus 20 cm på hver

side af hegnet. Det er nok at fjerne 15 cm i dybden. Bunden af denne grøft jævnes, og stolperne bankes i.

I Økologiens Have har vi brugt afbarkede og halverede pæle af robinie. Robinie er selvimprægnerende og kan holde i op til 35 år i jorden. Længden af stolperne afhænger jo selvfølgelig af, hvor højt hegnet ønskes. Stolperne til hegnet i Økologiens Have var 250 cm fra starten. De er banket 90 cm ned i jorden. De blev sat med overhøjde, og blev savet af i den ønskede højde på 130 cm til sidst. Dette viste sig at være en fordel, fordi der så var noget at holde fast i for dem, der hoppede på kvaset for at stampe det sammen. Det ville være svært at holde balancen uden dette. Det er en god idé at banke dem ned, så de hælder lidt ind mod midten af hegnet, fordi stolperne presses fra hinanden igen, når der fyldes på med grene og disse stampes sammen.

Afstanden mellem stolperne (i længderetningen) varierer fra 65 cm til 90 cm. Stolperne behøver ikke at stå lige overfor hinanden. Bredden på hegnet bør dog ikke være under 70 cm. Vi har et stykke, hvor det kun er 60 cm bredt. Dette sted giver en del ekstra arbejde, når der fyldes grene på. Der skal klippes i mange af grenene, for at få dem presset ned.

Når så stolperne er banket på plads, skal der lægges en ukrudtsdug på. Dugen lægges på, for at der ikke skal gro ukrudt op i hegnet – det er umuligt at luge væk. Vi har brugt et produkt, der hedder Mypex, som er en vævet dug i kunststof. Enhver anden ukrudtsdug kan også bruges. Rent praktisk gjorde vi det, at vi lagde dugen ud over de nedgravede hegnspæle. Derefter startede vi i den ene ende, lavede hul i dugen, der hvor stolpen var, og pressede dugen lidt ned over. Ligeså i den anden side. Først når man er nået et godt stykke hen ad hegnet, eller måske hele hegnet, presses dugen helt ned over stolperne til jordoverfladen. Efter at hegnet er gjort færdigt, dækkes de 20 cm dug på hver side af hegnet med et lag barkflis på godt 15 cm, som lægges ovenpå ukrudtsdugen. Stykket med barkflis kan også sagtens være bredere og fungere som en sti, man kan gå på, når hegnet skal efterfyldes. Men der skal ikke være græs helt ind til hegnet – mindst et stykke på 20 cm med barkflis, inden der kommer græs eller et bed.

Nu er vi klar til at lægge grene på. Vi har undladt at bruge grene med torne, fordi de er ubehagelige at arbejde med. Vi bruger heller ikke grene fra stedsegrønne planter, fordi vi synes, de er meget grimme i de år der går, indtil de smider nålene. Det er en smagssag. Det er nemmest at arbejde med friske grene. Læg de længste og tykkeste grene i ydersiderne af hegnet, sådan at de mindst dækker mellem to stolper. Der arbejdes i hegnets længderetning; ingen grene på tværs.

Sidegrene klippes af med et ørnenæb, men bliver i hegnet. Næste lag stikkes skråt ned i de foregående lag. Hegnet skal stampes sammen jævnligt. Det er godt at være stor og at være flere. Hegnet bliver pænest, hvis det er stam-pet godt sammen. Hop helst i takt. Pas på – det er som at hoppe i trampolin!                                                       

Øverste lag må godt være pænt og ensartet. Vi har brugt grene fra hænge- birk, som er nemme at arbejde med og giver en flot afslutning. Men bare det, at de er af samme slags giver et pænt resultat. Dette lag stampes ikke.

Når der er fyldt op og stampet  færdigt, pynter det at klippe siderne og toppen med en hæksaks. Lagene synker sam- men efterhånden. Vores erfaring er, at det skal efterfyldes hvert år med ca. 30 cm. Et arbejde der foregår om vinteren.     

Lidt mere om æstetikken

Det handler om smag og behag; ja, men også om hvor hegnet bruges. En gård i en klitplantage, hvor der pludselig er mange grene fra fyr og gran efter stormfald, kan sagtens bruge de ”stedsegrønne” grene i et kvashegn. Måske som hegn mod skoven for at holde vildtet ude fra haven. Gerne plantet til med kaprifolie. Det gør måske heller ikke noget, hvis det er en smule skævt. Et hegn af den type - skævt og med grene fra nåletræer - vil ikke være nogen succes foran en patriciervilla i en storby.  Her vil det slet ikke passe med et kvashegn. Dermed ikke sagt, at der slet ikke må være et kvashegn i en have til sådan et hus. Det kan der sagtens, men det bør bruges i baghaven. Eventuelt i skel mellem to naboer, gerne dækket af et buskads. Det vil være med til at begrænse bortkørslen af haveaffald, da hegnet vil kunne aftage grene fra hele nabolaget.

I Økologiens Have er kvashegnet placeret sådan, at det er det første, de besøgende møder. Vi har bestræbt os på at lave så smukt et hegn som muligt. Der er gjort nogle erfaringer, som vi hermed videregiver.

God fornøjelse!

Udarbejdet i 2006 af gartner Hanne Søgaard, i samarbejde med Økologiens Have