Økologiens Have har ofte kurser eller arrangementer som er velegnede til f.eks. firmature, familieudflugter, el.lign.
Der kan i forbindelse med disse arrangementer ofte aftales tilkøb af forplejning.
Vores øvrige aktiviteter, som man kan tilmelde sig, finder du her....
Der er p.t. følgende muligheder:
Fester i vores skønne glasvæksthus foregår i partnerskab med Restaurant Himmel og Hav, Kysing Strand. Her fås fantastisk, fantasifuldt og økologisk mad, som matcher rammerne i væksthuset.
Vi udlejer ikke væksthuset til fester uden madaftaler. Det er dog stadig muligt at booke til f.eks. en familie-sammenkomst en søndag eller lignende, uden madaftale. Forhør nærmere på mail:
mail@okologienshave.dk.
Huset kan rumme op til ca 100 spisende gæster - færre, hvis I skal have plads til band mm.
Bestil en rundvisning
Bestil en rundvisning
En generel rundvisning tager ca. 1 time, men de fleste haveinteresserede foretrækker mindst 1½ time. Er deltagerantallet større end 20–25 anbefaler vi, at der laves flere hold med hver sin rundviser.
Kontakt os i god tid og fortæl om de ønsker I har til rundvisningen. Haven er stor, og det er ikke muligt at nå det hele. Vi sender herefter to skriftlige bekræftelser, den ene returneres til Haven i underskrevet stand, den anden kan beholdes.
I øvrigt
Vi arrangerer også gerne skræddersyede workshops og andre individuelle arrangementer. Kontakt os og hør nærmere.
Priser
Prisen for en bestilt rundvisning i Havens åbningstid er 750 kr. Udenfor åbningstid er prisen 1.000 kr. (priserne er ekskl. moms).
I forbindelse med rundvisninger kan der tilkøbes en lettere anretning eller blot te, kaffe og kage. Er vejret dårligt, er der plads indendørs til 60 personer i vores store væksthus. Kontakt os for yderligere information og aftale/tilbud.
Skal Haven holde åben uden for åbningstid koster det 300 kr./time (ekskl. moms). Ring og aftal nærmere.