Udplantningsplanter af sommerblomster og spiselige afgrøder

Laver man sine egne planter, er det vigtigt, at de bliver afhærdede inden udplantning. At afhærde betyder, at de små planter langsomt vænnes til livet udenfor, så de kan modstå solens bagende stråler og vindens rusken. Stil planterne ud i skygge og læ nogle timer hver dag i en uge eller to. Herefter er de godt rustet, men skal alligevel helst plantes ud på en overskyet og vindstille dag.

Sørg for at vande de små planter grundigt til, så jorden slutter godt ned omkring de små sarte rødder. Dæk gerne af med fiberdug til sidst, og lad det bliver henover planterne indtil de har fået godt fat. Når planterne har fået en tilpas størrelse, vil de have godt af, at jorden dækkes med en form for organisk materiale.

 

Orientering om planter til udplantning

Læggekartofler

Kartofler lægges i 8 cm dybde med 30 cm mellem hver kartoffel.

  • “Marabel” er en tidlig kartoffel med  en god smag.
  • “Sava” er en middeltidlig kartoffel, som er stabil at dyrke og med en god smag hele året.
  • “King Edward” er en middeltidlig kartoffel, som er en gammel sort, som koger ud og har en god smag hele året.
  • “Folva” er en middeltidlig kartoffel, som er stabil at dyrke og har en god smag hele året
  • “Ditta” er en middeltidlig kartoffel

 

Sætteløg:

Der sættes ca. 12 løg pr. meter

 

Salat:

Salat plantes med 25 cm. mellem planterne.

For nedenstående salatsorter, er de alle milde og har en god smag. Dog har “Lollo Bionda” og “Lollo Rossa” en anelse bitterstof, som kan forstærkes, hvis planten tørrer ud:

  • “Grøn Egeblad” er en pluksalat med fine blade
  • “Rød Egeblad” er en pluksalat med fine blade
  • “Lollo Bionda” er en lille grøn kompakt krøllet pluksalat
  • “Lollo Rosa” er en lille rød kompakt krøllet pluksalat
  • “Grøn Batavia” er en dejlig sprød salat
  • “Rød Batavia” er en dejlig sprød salat
  • “Romana” er en god salat med god smag og har kraftige blade med opretstående vækst
  • “Iceberg” er en sprød salat , som danner et lukket hoved
  • “Frillice” er en sprød salat ligesom Iceberg og har en åben vækst med let krøllede blade

Pluksalat vil sige, at man løbende kan plukke af salatplantens yderblade over en længere periode, når blot plantens vækstpunkt bevares.

 

Persille:

Persillen deles, så fire til fem planter plantes sammen. Hver gruppe plantes med et hakkejerns afstand.

 

Kål:

Kål plantes med 45-50 cm mellem planterne.

 

Selleri og porre:

Vent med at udplante selleri og porrer til sidst i maj eller først i juni.