Billetter og kurser

Du kan betale for dit kursus, billet m.m. her via webshoppen. Skulle du have problemer med betalingen, kan du betale i cafeen den dag, du deltager i arrangementet, men send os en mail i forvejen, så vi ved du kommer.

Beskæring og formering af frugtbuske

På kurset lærer du i praksis, hvordan du selv kan formere mormors velsmagende solbærbusk, så du får præcis samme sort eller blot får flere buske i haven ved selv at formere dem. Du får en indføring i forskellige formeringsmetoder som stiklingeformering og nedkrogning. Vi får en snak om, hvordan du optimerer forholdene for dine forskellige frugtbuske, og hvordan du kan have buske på selv meget lidt plads, som f.eks. en altan. Du vil gå hjem med større viden om dyrkning af de almindelige frugtbuske som ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, men også om blåbær, surbær (Aronia), brombær og vindruer. 

Vi går ud i Økologiens Have og finder egnet stiklingemateriale. Stiklingerne sætter du i en potte med jord, og den får du med hjem.

Tag fornuftigt fodtøj og arbejdstøj på der passer til vejret.

Lørdag 2. november kl. 13-15. Tilmelding og betaling via Havens webshop senest 10. november

Varighed: 2 timer

Antal deltagere: 8-15  - Hvis færre tilmeldte end 5 personer kan kurset blive aflyst.

Underviser: Gartner Hanne B. Søgård

Pris: 150 kr. pr. person
Pris for medlemmer af foreningen Økologiens Have kr. 120 pr. person

På kursusdagen vil der for deltagere være mulighed for køb i havens planteskole og frøsalg med 20% rabat.

120,00 DKK