Billetter og kurser
Du kan betale for dit kursus, billet m.m. her via webshoppen. Skulle du have problemer med betalingen, kan du betale i cafeen den dag, du deltager i arrangementet, men send os en mail i forvejen, så vi ved du kommer.
En sommernat i Økologiens Have - for hele familien
Vil I være med til at sanke urter, lave mad på bål, sanse aftenen i naturen, hygge, lytte til fortælling - og ikke mindst overnatte midt i det hele og stå op til morgenmad ved bålet? Så skal I være hjerteligt velkomne til en oplevelse ud over det sædvanlige og i godt selskab med naturvejleder Carsten Bundgaard Lambek.
Arrangementet er for alle aldre - både familier og for voksne.
PRIS kr. 300 for voksne og kr. 200 for børn under 14 år.
Medlemmer: kr. 200 for voksne og kr. 100 for børn.
Tilmeld og betal her senest 8. juni - Ved under 5 tilmeldte kan arrangementet blive aflyst
TID: Lørdag d. 17. juni kl. 17 til søndag den 18. juni kl. ca. 10.
PROGRAM:
17.06.23 kl. 17.00: Ankomst og velkomst. Indkvartering, Sanke og lave bålmad klar
kl. 19.00 Spisning
kl. 20.00 Gåtur med alle sanser åbne. Lyde, dufte, smådyr mv.
kl. 21.00 Hygge og fortælling omkring bålet
kl. 23.00 Tak for i aften. Nyde nattens lyde fra hængekøje eller telt
18.06.23 kl. 08.00 Nyde morgenen og snakke om nattens
oplevelser mens vi spiser morgenmad og nyder
kaffen omkring bålet
kl. 10.00 Tak for denne gang. Pakke og rydde op.
Maden vil være plantebaseret, bortset fra ost og mælk til morgenmaden. Vi sørger også for kaffe, te, saft, juice. Arrangementet holdes alkoholfrit og så fri for afbrydelser af telefon som muligt ;-) Det vil naturligvis være OK at gå til ro efter behov og alder.
Overnatning foregår i luksus hængekøje med myggenet og mulighed for overdæk eller på egne luftmadrasser under sejl. Medbring liggeunderlag, soveposer, toiletartikler samt ikke mindst tøj og fodtøj efter vejret. Vi er jo ude hele tiden.