Minecraftbyggeri og genbrugsmaterialer

En kreativ familieaktivitet

I samarbejde med Mikkel og Rasmus Lond inviterer Økologiens Have til to workshops i løbet af sommeren:

Søndag d. 14. august kl. 13.00 - 16.00.
Prisen er entreen
: voksne 30 kr. og børn u.15 år 10 kr.
Medbring
: Godt humør og passende tøj, resten har vi på stedet.

Mange børn og unge er optaget af at skabe noget, når de, i timevis, er optaget af computerspillet Minecraft, der har over 40 millioner brugere. Netop denne skaberkraft bygges der videre på I Økologiens Have, når Mikkel og Rasmus bygger i blokke – ikke virtuelt men af genbrugsmaterialer...De vil selvfølgelig gerne have besøg af så mange som muligt, så kom og vær med til at udforsk byggerier  i virkeligheden!

Vi ønsker også at undersøge om vi kan skabe en Minecraft Zoo, hvor vi eksperimenterer med at bygge grise 1:1 og andre af de søde dyr fra Minecraft universet.

Mere om Minecraft og bæredygtighed:
I Minecraft er det muligt for brugeren at træffe et valg: at bygge og producere kreativt uden overvejelser om ressourceforbrug – så vælger brugeren at bygge ”kreativt”. Vælger brugeren derimod ”survival” bliver der kun bygget, når de fornødne ressourcer er til rådighed – disse overvejelser er meget lig de overvejelser, der hører med til et moderne liv. Vi træffer konstant beslutninger, som har indflydelse på, hvorvidt vi tager  udgangspunkt i de ressourcer der er til rådighed på Jorden, eller vi bruger mere, end vores jord, luft og vand kan magte. Vi bygger ”Survival” i Økologiens Have til Workshops i sommerens løb.