Haverundvisning m.v.

Offentlige rundvisninger
Hver søndag kl. 14.00 fra skærtorsdag i påsken til og med efterårsferien uge 42 er der temarundvisninger i Haven. Disse rundvisninger er inkluderet i entreen. Når temarundvisningerne er på programmet kan du læse mere under: Det sker.

Bestil en rundvisning
En generel rundvisning tager ca. 1 time, men de fleste haveinteresserede foretrækker mindst 1½ time. Er deltagerantallet større end 20–25 anbefaler vi, at der laves flere hold med hver sin rundviser.

Kontakt os i god tid og fortæl om de ønsker I har til rundvisningen. Haven er stor, og det er ikke muligt at nå det hele. Vi sender herefter to skriftlige bekræftelser, den ene returneres til Haven i underskrevet stand, den anden kan beholdes.

I øvrigt
Vi arrangerer også gerne skræddersyede workshops og andre individuelle arrangementer. Kontakt os og hør nærmere.

Priser
Prisen for en bestilt rundvisning i Havens åbningstid er 750 kr. Udenfor åbningstid er prisen 1.000 kr. (betaling er momsfri). 

I forbindelse med rundvisninger kan der tilkøbes en lettere anretning eller blot te, kaffe og kage. Er vejret dårligt, er der plads indendørs til 60 personer i vores store væksthus. Kontakt os for yderligere information og aftale/tilbud.

Skal Haven holde åben uden for åbningstid koster det 300 kr./time (betaling er momsfri). Ring og aftal nærmere.