Hold øje med siden, den vil blive opdateret løbende.
Program for 2024:
Læbepomade workshop
Vi skal lave velduftende læbepomader med vilde urter fra Økologiens Have.
Vil du gerne lære lidt om hjemmelavet kosmetik og cremer med sankeurter - eller vil du bare have det sjovt med at lave en læbepomade på feks. brændenælder UDEN at den brænder, så skal du melde dig til denne workshop i påskeferien.
Der er to mulige tidspunkter på dagene tirsdag-torsdag - og plads til ti personer per workshop.
Men man må gerne komme med som hjælp og støtte (uden læbepomadebillet), hvis det er ens barn, der vil lave en læbepomade. Bare man betaler entré.
Én billet á 50 kr. inkluderer én læbepomade med selvvalgte urter og æteriske olier – samt hjælp og vejledning fra vores Naturformidler Nina.
Vi glæder os til at se jer!
50 kr. pr. billet (én billet inkluderer én læbepomade) købes på https://www.okologienshave.dk/kursusbetaling
Man må gerne have tilmeldt sit barn og så bare være med som hjælp.
Der betales alm. entré til haven ved ankomst. Kr. 50,- for voksne, kr. 10 for børn i alderen 3-14 år. Under 3 år gratis.
Tirsdag d. 26.3
Kl. 10.30-12.30 🡪 10 billetter
Kl. 13.00-15.00 🡪 10 billetter
Onsdag d. 27.3
Kl. 10.30-12.30 🡪 10 billetter
Kl. 13.00-15.00 🡪 10 billetter
Torsdag d. 28.3
Kl. 10.30-12.30 🡪 10 billetter
Kl. 13.00-15.00 🡪 10 billetter
Frørevolution
20 kr. pr billet (uanset alder). Købes via webshoppen via dette link
Fredag d. 29. og lørdag d. 30 marts kl. 10-14
I påsken laver vi frørevolution. Kom forbi en workshop, hvor vi laver ler- og jordbomber fyldt med vilde frø, som du kan kaste i din egen eller bedstemors have!
Én billet af 20 kr. inkluderer en æggebakke med frøbomber, som du selv har lavet - fyldt med vilde frø udvalgt af os.
... Og en god snak om vilde blomster, invasive arter og biodiversitet.
Tag gerne din egen æggebakke med!
Sjov for alle aldre.
Kig forbi, når det passer dig. Billetten gælder hele dagen.
Vi er i gang mellem kl. 10-14 begge dage.
Men man må gerne komme med som hjælp og støtte (uden billet), hvis det er ens barn, der vil lave frøbomber. Bare man betaler entré.
Køkkenhave kursus
Et grundkursus i dyrkning af traditionel økologisk køkkenhave. Hvor og hvordan anlægger jeg den? Hvad kan jeg dyrke? Hvordan dyrker jeg det? Sædskifte – hvad er det, er det vigtigt og hvordan gør jeg? Grøngødning? Jorddække? ”No dig” – hvad er det, og hvordan gør jeg?
Spørgsmålene er mange, når man går med en drøm om at kunne høste sine hjemmedyrkede grønsager, og vi kommer langt omkring i dette store emne på de to timer kurset varer.
Vi går i køkkenhaven, så tag tøj og fodtøj på der passer til vejret.
OBS: VI HAR 2 KURSER. 1 FOR NYBEGYNDERE/LET ØVEDE + 1 FOR DE MERE RUTINEREDE OG ERFARNE
KURSER FORÅR 2024
Lørdag 20. april kl. 13-15. - FOR NYBEGYNDERE OG LET ØVEDE
Tilmelding og betaling via havens webshop senest 14. april
Lørdag 04. maj kl. 13-15 . - FOR RUTINEREDE OG ERFARNE
Tilmelding og betaling via havens webshop senest 28. april via dette link
OBS: DET ER OGSÅ MULIGT AT BOOKE DETTE KURSUS SOM GRUPPE OG AFTALE DATO EFTER ØNSKE
Varighed: 2 timer
Underviser: Gartner Hanne B. Søgård
Antal deltagere: 5-20. - Hvis færre tilmeldte end 5 personer kan kurset blive aflyst.
Pris: 150 kr pr. person
Pris for medlemmer af foreningen Økologiens Have kr. 120 pr. person
Der vil for deltagere på kursusdagen være 20% rabat på indkøb af frø og planter i vores planteskole.
Hvordan laver du flere planter af din yndlingsstaude?
Planteformering ved deling
Vi ser på, hvilke planter du kan dele med en spade eller greb, hvornår og hvordan du gør det, hvilke der bør deles ofte og hvilke du bør lade stå i fred. Ofte er det stauderne fra havens blomsterbede, vi formerer ved deling, men også krydderurter og andre flerårige, spiselige planter kan deles. Det er en nem måde at få meget mere af alt det dejlige i din have, men kan også være måden at få præcis den samme sort som står i oldemors eller naboens have. Metoden er lige så gammel som det at dyrke sin have, og gøres det rigtigt, er det en nem måde at få gode kvalitetsplanter på.
Vi går en tur i haven med spaden, laver nogle nye planter og du får en klump med hjem.
Tag fornuftigt fodtøj og arbejdstøj på der passer til vejret.
Lørdag 19. oktober kl. 10-12. Tilmelding og betaling via dette link senest 13. oktober
Varighed: 2 timer
Underviser: Gartner Hanne B. Søgård
Antal deltagere: 5-12. - Hvis færre tilmeldte end 5 personer kan kurset blive aflyst.
Pris: 150 kr pr. person.
Pris for medlemmer af foreningen Økologiens Have kr. 120 pr. person
På kursusdagen vil der for deltagere være mulighed for køb i havens planteskole og frøsalg med 20% rabat.
Beskæring og formering af frugtbuske
På kurset lærer du i praksis, hvordan du selv kan formere f.eks. mormors velsmagende solbærbusk, så du får præcis samme sort eller blot får flere buske i haven ved selv at formere dem. Du får en indføring i forskellige formeringsmetoder som stiklingeformering og nedkrogning. Vi får en snak om, hvordan du optimerer forholdene for dine forskellige frugtbuske, og hvordan du kan have buske på selv meget lidt plads, som f.eks. en altan. Du vil gå hjem med større viden om dyrkning af de almindelige frugtbuske som ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, men også om blåbær, surbær (Aronia), brombær og vindruer.
Vi går ud i Økologiens Have og finder egnet stiklingemateriale. Stiklingerne sætter du i en potte med jord, og den får du med hjem.
Tag fornuftigt fodtøj og arbejdstøj på der passer til vejret.
Lørdag 02. november kl. 13-15. Tilmelding og betaling via dette link senest 10. november.
Varighed: 2 timer
Antal deltagere: 8-15 - Hvis færre tilmeldte end 5 personer kan kurset blive aflyst.
Underviser: Gartner Hanne B. Søgård
Pris: 150 kr. pr. person
Pris for medlemmer af foreningen Økologiens Have kr. 120 pr. person
På kursusdagen vil der for deltagere være mulighed for køb i havens planteskole og frøsalg med 20% rabat.