Them Cowboys

De to herrer, der udgør Them Cowboys, spiller tilsammen med over fyrre års erfaring, så publikum og andre mennesker er i gode hænder, når det er dem, der svinger taktstokken. Og så er de tilmed brødre, hvilket i visse orkestre betyder skænderier og skandaler, men for Them Cowboys betyder det mest, at anekdoterne mellem sangene til tider bliver lidt indforståede.

Med to guitarer, to stemmer, og et lejlighedsvist besøg af en mundharpe, serverer de to musikere sange fra seks årtier. Musikken spænder fra Rollings Stones, over Kim Larsen til Foo Fighters – ja, forkærligheden ligger hos den gode rock – så der er noget for alle, der godt kan lide den gode melodi.