Hvordan tapper man birkesaft?

En gammel tradition

 I tusinder af år har blandt andet samer­ne i Skandinavien og indianerne i Nord­amerika tappet saften fra birketræet og brugt den som læskedrik og til at kurere sygdomme og forebygge lidelser med. Før i tiden drak svenske skovar­bejdere store mængder birkesaft. Saften var frisk som kildevand, og indholdet af sukker gav ny energi til arbejdet. Helt tilbage i 1700-tallet nævnes birkesaft i den danske litteratur som havende ’’en ikke uliflig smag’’ og som virkemiddel mod flere sygdomme.

Masser af mineraler

Saften indeholder 99 % vand. Rest er fruktose, glukose, frugtsyrer, aminosyrer, C-vitamin og mineralerne kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern.

 

Hvornår tapper man?

Birkesaft kan tappes fra det tidspunkt safterne i birketræet begynder at stige. Det vil efter en typisk vinter sige cirka fra midten af marts frem til at træerne springer ud i april.

Valg af birketræ

Vælg et ældre birketræ med en stor trækrone. Hvis træet er for ungt, kan tapningen nemlig skade det. Træet skal være sundt, fri for råd og mindst 15 cm i diameter. Hvis I ikke har jeres eget birke­træ, så skal I huske at spørge ejeren om lov til at tappe saften fra træet

Sådan tapper du!

Du kan tappe birkesaften på to forskellige måder. Den nemmeste og mest skån­somme måde for træet er ved at knække eller klippe en finger-tyk gren over. I skal bruge en flaske med prop. Stik grenen ind i flasken og bind flasken fast til grenen med en snor rundt om flaskens krave. Saften vil nu løbe ned i flasken. På den måde kan I tappe et par liter saft over nogle dage, inden grenen lukker såret af sig selv.

Skal I bruge større mængder birkesaft, så bor et ca. 10 mm tykt hul lidt skråt opad ind i træet, så saften kan løbe ud. Hullet skal være omkring 6-8 cm dybt. I skal undgå at bore i træet, hvor der er knaster eller grene, for der kan saften være lidt misfarvet. Vælg en jævn flade uden overgroninger eller knaster. De yderste ca. 5 cm af træet består af levende splintved, hvor saften føres op i træets krone gennem ’rør’ de såkaldte vedkar. Det er disse vedkar man tapper fra. I det midterste ved, kerneveddet, er disse kar lukkede så der er ingen grund til at bore for langt ind.


Husk at rense og skylle hullet for træsmuld og træspåner. Der kan nemlig gro svampe og bakte­rier, hvis der er urenheder i hullet. Sæt et rør eller en taphane, der slutter tæt, i hullet. Montér en plastikslange på røret.

Stik plastikslangen i en stor dunk og sørg for at systemet lukker tæt, så der ikke kommer bakterier og svampesporer i saften. Dunken kan evt. bindes fast til træet. Tøm dunken hver dag.

 

Hvis saften, der kommer ud, ikke er klar må den kasseres og tapning fra det pågældende hul bør stoppes. I stedet kan der bores et nyt hul et andet sted på samme træ og fortsætte der. Mælkefarvet saft kan skyldes bakterier i boresmuldet. Husk derfor grundig rengøring inden at tapningen startes.

Et birketræ kan give mellem 5 og 15 liter saft i døgnet, Jo større en trækrone træet har, desto mere saft er der i træ­et. I skal kun tappe træet nogle dage.



Inden flytning af udstyr til et andet træ bør al udstyr vaskes grundigt. Studser og slanger bør yderligere steriliseres i kogende vand en gang hver 5. – 7.dag. Specielt i lunere vejr.

OBS: Man bør kun tappe fra det samme træ en gang hver ca. 2. til 3. år, da årlig tapning af det samme træ muligvis kan svække træet. En enkelt tapning over en 2-3 års cyklus vil ikke svække træet. Brug aldrig samme hul igen. Der bores et nyt hul hver gang der tappes af et træ, da hullet fra tidligere tapninger kan være inficeret med svampebakterier mm.
 

Opbevaring
Frisk birkesaft har en holdbarhed på cirka 5 dage i køleskab. Birkesaft er også meget velegnet til nedfrysning frem til næste tapningssæson således at man kan nyde birkesaft hele året.  Efter optøning kan birkesaften holde sig cirka 5 dage i køleskab.
 

Brug af birkesaft

Saften fra birketræet kan drikkes direkte fra træet. Saften har en fin, lidt sødlig smag, der minder om vand. Birkesaften har en smagsforstærkende effekt, og kan bruges til at frem­hæve smagen af andre ingredienser. Er f.eks. velegnet till sorbetis, hyldeblomstsaft eller i boller og andet hjemmebag. I kan også koge saften ind til sirup, men det er et forholdsvis stort arbejde med et lille, men velsmagende udbytte.

Birkesaften siges at styrke håret og give det nyt liv. Bland birkesaften med varmt vand i forholdet 1:10 og skyl håret i blandingen.

Birkesaft som medicin?

Birkesaft siges at være godt mod vinterforkølelse, blæresten, nyregrus, skørbug, gulsot, udslet, indvoldsorm, gigt og vand i krop­pen. Birkesaften siges også at virke blodrensende, afførende.

Nogle mener at birkepollen-allergi, kan helbred ved at drikke birkesaft.  En forklaring kan være, at kroppen, lige­som ved en vaccination, danner antistoffer mod de stoffer i birkepollen, som fremkalder den allergiske reaktion. Der er dog ingen videnskabelige beviser herfor.

Det passer sig selv, fra den ene dag til den næste. Ved det ene træ løb spanden over, og ved et andet træ blev spanden halvfuld. Så det er meget forskelligt, hvor meget man får ud af træet.

Man kan også sætte en flaske på en gren

Birkesaften smager dejligt 'blødt' i sig selv, men man kan tilsætte forskellige ting for at få varianter. Dekorativt er det nu også!