Fokus på økologiske fødevarer

Formidling/oplysning og oplevelser ved dyrkning og brug af økologiske fødevarer vil være et særligt fokuspunkt. Det skal bl.a. ske i samarbejde med økologiske producenter, undervisere og kokke fra hele Danmark og med temaer som fx:

● Hvad er økologi i jord- og havebrug og anden fødevareproduktion?

● Hvilke fordele har økologiske fødevarer for miljø, dyr, grundvand og for forbrugeren selv?

● Vise hvordan et udvalg af økologiske fødevarer kan dyrkes og avles set i forhold til konventionelle producenter. Og hvordan naturligt voksende urter kan anvendes.

● Årstidernes betydning for anvendelse af dyrkede og vildt levende fødevarer i det Nordiske køkken.

● Hvad forbrugerne kan gøre for at støtte økologisk fødevareproduktion i Danmark.

● Hvad forbrugerne selv kan gøre for at dyrke egne økologiske produkter.

Desuden kan Økologiens Have stå for arrangementer omkring det gode måltid, hvor dygtige kokke lærer fra sig, og hvor man kan blive inspireret til nye spændende retter fra det grønne og nordiske køkken. Økologiens Have kan også tage initiativ til dannelsen af økologiske spiseklubber og et tilknyttet netværk. Og på udvalgte arealer i Haven kan der lokalt etableres dyrkningsområder for disse spiseklubber.