Da fonden "Den Økologiske Have" gik konkurs i efteråret 2011
blev Haven reddet af en gruppe ildsjæle, som med foreningen Økologiens Have overtog stedet. I den forbindelse blev også en række tanker og visioner formuleret. Det er dem, som præsenteres her.

Når tankerne er frie kan ambitionerne blive store.
Hvor meget der hen en vejen kan realiseres, må tiden vise.

Projekt & Vision

● Økologiens Have skal være nationalt og internationalt kendt som en levende og involverende oplevelses- og informationshave omkring økologi og bæredygtighed.

● Jord- og havebrug med oplysning om økologiske fødevarer, biodiversitet, organiske kredsløb m.v. vil være bærende. Men også klima, ressourcer, transport, energi, byggeri, grøn byudvikling m.v. får stor fokus.

● Havens bygninger til ophold, undervisning, udstillinger m.v. skal formidle moderne bæredygtigt byggeri. Og Havens café/restaurant, butik og marked skal være et udflugtsmål i sig selv for hele familien.

● Stedet skal desuden fungere som socialøkonomisk virksomhed og være trænings- og arbejdsplads for mennesker med særlige behov. Det er også planen at etablere en terapihave i Økologiens Have.