Ét-årige klatreplanter - Planteoversigt

Salgsinformation


1-årige klatreplanter
Forventet salgstidspunkt: maj-juli .
Med forbehold for udsolgte planter.

Småblomstret ballonvin

Cardiospermum halicacabum


Ballonvin er en spændende klatreplante der kan klatre 2-3 meter på en sommer. Den udvikler massevis af småbitte, hvide orkidelignede blomster og får derefter meget dekorative ballonagtige, grønne frøstande. Dyrkes på en solrig vokseplads. Kan evt. overvintres frostfrit.

Pragtsnerle

Ipomoea purpurea ’Scarlet O’Hara’ 

Pragtsnerle er en frodig slyngplante, der på en sommer kan klatre op til 3-4 meter. Denne sort ’Scarlet O’ Hara’ får en masse skarlagenrøde blomster med hvidt i blomstens inderste midte. Pragtsnerle trives bedst i fuld sol og vil gerne have meget vand og gødning. Fortsætter med at blomstre langt ind i efteråret.

 

Pragtsnerle

Ipomoea purpurea ’Purple’ 

Pragtsnerle er en frodig slyngplante, der på en sommer kan klatre op til 3-4 meter. Denne sort ’Purple’ leverer en stadig strøm af tragtformede mørklilla blomster. Pragtsnerle trives bedst i fuld sol og vil gerne have meget vand og gødning. Fortsætter med at blomstre langt ind i efteråret.

 

 

Klokkeranke

Cobaea scandens 

Klokkeranke (også kaldet klatretyv) er en meget smuk etårig klatreplante med hvide blomster. I løbet af en sommer kan den klatre 6-12 meter - på grund af sin kraftige vækst kaldes den undertiden for 'Klatretyv'. Her i landet må den dyrkes enten som etårig sommerblomst eller tages indendøre for overvintring  i et køligt men frostfrit rum.  Når risikoen for nattefrost er overstået efter den 1. juni, kan klokkeranken plantes ud på friland – gerne et solrigt sted. Den skal vandes godt, overbrusning på tørre dage, holder den også af. Klokkeranke kræver et espalier eller lignende at klatre op ad. Klokkeranke kan også dyrkes i en stor krukke, blot den har et klatrestativ.