Udplantningsplanter af sommerblomster og spiselige afgrøder

Laver man sine egne planter, er det vigtigt, at de bliver afhærdede inden udplantning. At afhærde betyder, at de små planter langsomt vænnes til livet udenfor, så de kan modstå solens bagende stråler og vindens rusken. Stil planterne ud i skygge og læ nogle timer hver dag i en uge eller to. Herefter er de godt rustet, men skal alligevel helst plantes ud på en overskyet og vindstille dag.

Sørg for at vande de små planter grundigt til, så jorden slutter godt ned omkring de små sarte rødder. Dæk gerne af med fiberdug til sidst, og lad det bliver henover planterne indtil de har fået godt fat. Når planterne har fået en tilpas størrelse, vil de have godt af, at jorden dækkes med en form for organisk materiale.